Prisvindende datahåndtering - prøv pimcore

Pimcore er et førende PIM-system, som er kendetegnet ved stor fleksibilitet og skalérbarhed. Det er uden licensomkostninger, og kildekoden er åben for alle. Det bruges i dag af virksomheder af alle størrelser til at organisere deres produkter i et samlet system – PIM.

Systemet er ekstremt robust og bruges allerede af over 80.000 virksomheder – blandt de største kunder kan nævnes Mercedes, Ikea, Audi, Burger King, Intersport, Deutsche Bahn, Ferrero og Cap Gemini.

Fremtidens produktsystem

For at få succes med nethandel er det afgørende at give kunden den gode købsoplevelse ved at præsentere varerne på en informativ og indbydende måde. E-handel er dog komplekst - og der er meget at holde styr på: Nye varer. Varer, der udgår. Komplekse varer med mange varianter. Tilbudsvarer. Sæsonbestemte kampagner. Rabatvarer. Og selvfølgelig al vareinformation - billeder, beskrivelser, datablade, videoer etc.

Det stiller krav til, at informationen om produkterne er korrekte og opdaterede i alle virksomhedens salgskanaler. Om de så præsenteres i en webshop, på en traditionel hjemmeside, i en Facebook-annonce, i et trykt varekatalog - eller måske i en brochure eller video-reklame.


Publisering til mange kanaler

Dette krav bliver stadig mere presserende i takt med, at omnichannel-marketing bliver mere og mere relevant - altså princippet om at nå kunden fra et stort mix af forskellige kanaler og platforme - med et sammenhængende budskab. Her kommer PIM ind. PIM står for Product Information Management og er et system til at opsamle, gemme, opdatere og strukturere produktinformationer på ét sted.

PIM-systemet præsenterer informationen på en overskuelig og brugervenlig måde.


Én platform

Når al produktinformation hentes fra ét, centralt sted giver det en lang række fordele for virksomheden. Med et PIM-system:

  • Sikrer virksomheden, at alle produktnavne skrives konsekvent, så der ikke opstår forvirring mellem forskellige salgskanaler.
  • Sørger man for at alle produkter får ensrettede og præsentable beskrivelser og materiale - i form af tekster, billeder og video
  • Skaber man ensrettet produktstruktur for alle varemærker og kategorier - uanset leverandør og kilde.
  • Kan man anvende produktfiltre, som gør det nemt for forbrugeren at finde det rette produkt uanset salgskanal.
  • Er det let at opbygge relationer mellem produkter til brug for alle salgskanaler, så man kan præsentere kunden for andre produkter, der kan interessere dem.
  • Giver man en ensrettet oplevelse uanset det geografiske marked eller det anvendte sprog.