Året der gik hos itpilot
2023 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for itpilot. Vores vækstrejse fortsætter, vi har åbnet et kontor i Viby syd for Aarhus, vi har udviklet og lanceret mange spændende løsninger til vores kunder, og så vi har budt endnu flere itpiloter velkommen. Vi er stolte over den udvikling, vi har oplevet gennem 2023 – og derfor kigger vi nu tilbage på året, der er gået.
Vækstrejsen fortsætter
Vores regnskabsår blev afsluttet 30/6-2023, og her står det tydeligt, at vi er på en vækstrejse. Vores virksomhed fortsætter med at vokse på en sund og bæredygtig måde, og vi har opnået en soliditetsgrad på over 37% samt en afkastningsgrad på hele 34%.
Vores ambitioner er fortsat høje – både for os selv, men også for vores kunder. Vores mål er stadig at skabe digitale løsninger, der ikke kun opfylder, men overstiger vores kunders forventninger. Det er én af årsagerne til vores vækst.
Nyt kontor i Viby
Som et vigtigt led i vores vækstrejse åbnede vi også dørene for vores nye kontor i Viby syd for Aarhus. Det nye kontor er en vigtig milepæl for os – og det kommer til at spille en vigtig rolle for vores fortsatte vækst. Med kontoret i Viby kommer vi nemlig tættere på vores kunder i Østjylland, og samtidig kan det hjælpe os med at tiltrække endnu flere it-talenter i takt med at teamet vokser.
Velkommen til de nye itpiloter
Gennem 2023 har vi også budt endnu flere itpiloter velkommen på holdet. Vi har både budt velkommen til nye projektledere, programmører samt en salgs- og marketingkoordinator. I det nye år byder vi velkommen til endnu flere itpiloter.
Udvidelsen af vores medarbejderstab betyder, at vi i endnu højere grad kan levere den højeste servicekvalitet til vores kunder. I takt med at vi er blevet flere hænder, har vi også kapaciteten til at håndtere større og mere komplekse projekter til både eksisterende og nye kunder.
En stærk kultur
Vores team er vores største styrke, og vi er stolte af den positive og imødekommende arbejdskultur, vi har skabt sammen. Hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, og det er en fornøjelse at se, hvordan vores fælles indsats har skabt en trivsel i virksomheden.
I videoen herunder kan du høre mere om, hvordan det er at arbejde hos itpilot ifølge Casper, Francisco og Pernille. Du kan også se flere videoer på vores YouTube-kanal.
Produktlanceringer
I foråret lancerede vi PIMpilot, som er en cloudbaseret PIM-applikation, der forenkler og automatiserer integrationen mellem PIM-system og websites/webshops. PIMpilot sørger med andre ord for at synkronisere produktdata fra PIM-systemet til en eller flere hjemmesider og webshops samt andre relevante systemer.
PIMpilot er allerede implementeret hos to globale kunder (se casen med Unidrain & PIMpilot her) med succes, og vi ser frem til at udvide anvendelsen af PIMpilot i det kommende år.
I det kommende år har vi desuden endnu en spændende produktlancering i vente. Derudover fortsætter vi naturligvis med at lancere nye softwareløsninger og hjemmesider til vores kunder. Disse projekter afspejler vores dedikation til at levere skræddersyede løsninger, der imødekommer vores kunders unikke behov.
Tak for året, der er gået
Vi vil gerne takke alle kunder, samarbejdspartnere og itpiloter for året, der er gået. Vi er taknemmelige for de udfordringer, vi har løst, samt de milepæle, vi har nået sammen.
Tak for samarbejdet! Vi ser frem til et fortsat spændende samarbejde i 2024!
Afslutningsvis vil vi ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Julehilsner fra itpilot