Prestashop


Prestashop er et brugervenligt og fleksibelt webshop-system og er blandt de mest udbredte webshopplatforme i Danmark.

Med Prestashop kan I få en skalerbar webshop, der passer til jeres forretning og ønsker.

Vores Prestashop udviklere er klar til at hjælpe jer.


Kontakt os

Hvad er Prestashop?


Med Prestashop har I mulighed for at få udviklet en professionel webshop, som kan tilpasses jeres ønsker og behov.

Prestashop blev lanceret i 2007 og er en open source e-handelsplatform, hvilket betyder, at alle kan se kildekoden – og dermed kan udviklere også let udvikle nye moduler og funktioner til Prestashop.

Ud over, at vores dygtige Prestashop udviklere kan specialudvikle moduler og funktioner, der er tilpasset til jeres forretning, er der også en lang række forskellige moduler tilgængelige, som andre Prestashop-udviklere har lavet.

Netop derfor kan vi hjælpe jer med at udvikle den helt rette webshop for jeres forretning. 

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud

Er Prestashop det rette for jer?


Prestashop henvender sig til en bred række forskellige virksomheder i forskellige brancher, både til små, mellemstore og store virksomheder. Prestashop er blandt andet kendt for sin skalerbarhed, som gør det let for jer at udvide jeres online shop i takt med at jeres virksomhed også vokser.

Prestashop er velegnet uanset om I sælger B2B eller B2C – eller begge dele. Med Prestashop kan I oprette differentierede priser, alt efter om der er tale om et B2B- eller B2C-salg. Dette kan blandt andet håndteres gennem kundekonti.

Derudover kan vores Prestashop udviklere sørge for at lave de tilpasninger, I har behov for, så I får en webshop, der lever op til alle jeres ønsker og krav.

Fordele ved Prestashop

Med Prestashop har I fuld kontrol over jeres løsning. Idet Prestashop er open source, ejer I selv webshoppen, og I kan let flytte jeres webshop fra en anden samarbejdspartner til os. Derudover er I ikke bundet af et månedligt abonnement for at benytte Prestashop.

Der eksisterer allerede et hav af forskellige moduler og skabeloner, som I frit kan benytte på jeres webshop. Nogle er gratis, andre skal man betale for. Findes der ikke et modul, der lever op til jeres ønsker, kan vores Prestashop-udviklere udvikle en løsning til jer.

Prestashop er bygget, så jeres webshop kan skaleres i takt med at jeres salg øges, I får flere produkter, I udvider til nye markeder (sprog og valuta) og meget mere.

Det er muligt at oprette flere forskellige webshops ved hjælp af én Prestashop-installation. Det er dét, der kaldes en multistore. Med en multistore får I altså mulighed for at oprette flere forskellige webshops, fx målrettet forskellige lande, og samtidig bevarer I produkthåndteringen ét samlet sted.

Lige som det er muligt let at skalere jeres webshop og evt. udvide til en multistore, er der naturligvis heller ingen begrænsning på, hvor mange produkter I kan sælge via jeres Prestashop-løsning.

Derudover har I mulighed for at samle flere produkter i produktpakker. Dermed kan I skabe attraktive produktpakker for jeres kunder, og på den måde øge den gennemsnitlige kurvværdi samt øge salget.

Få en professionel webshop


Vil I have en professionel webshop, der lever 100% op til jeres krav og ønsker?

Hos itpilot har vi mange års erfaring med udvikling af webshops – bl.a. i Prestashop. Derfor kan vi også udvikle en løsning, der passer til jeres forretning.


Ring til os hvis du ønsker yderligere 
oplysninger om udvikling af din webshop


+45 87 25 07 87


Jeg vil gerne kontaktes

Få mere ud af Prestashop med integrationer


Fordi Prestashop er et open source system, er det muligt at integrere Prestashop med nogle af de andre forretningskritiske systemer, som I anvender. Ved at integrere Prestashop med jeres øvrige systemer, kan I spare tid på en lang række manuelle arbejdsgange.

Det kan eksempelvis være integrationer til jeres økonomisystem, fragthåndtering, sociale medier, POS, PIM-system m.v.

Nogle integrationer tilbydes allerede, men er det ikke tilfældet, kan vores dygtige Prestashop udviklere hjælpe med at udvikle en løsning til jer.

Først og fremmest er det vigtigt at integrere en betalingsgateway. Dette er en nødvendighed for at kunne tage imod online betalinger. Sælger I B2C er MobilePay især en nødvendighed for at gøre købet lettest muligt for jeres kunder.

Ved at integrere jeres Prestashop-løsning med Shipmondo kan ordredata sendes automatisk til jeres Shipmondo-konto. Dermed kan I let udskrive pakkelabels samt håndtere ordre via Shipmondos kontrolpanel.

En integration med Dinero, e-conomic, Billy m.fl. gør, at ordrer automatisk bliver bogført i jeres økonomiprogram.

Har I et ERP-system eller et lagerstyringssystem, vil det være fordelagtigt at have en integration mellem disse samt jeres Prestashop-løsning. Dermed sikrer I, at lagerstatus på jeres webshop altid er opdateret. I sikrer også at produktdata i jeres ERP-system altid stemmer overens med produkterne på jeres webshop.

Anvender I et PIM-system i dag, er der mange fordele ved at integrere det med jeres Prestashop-webshop. Det er blandt andet med til at skabe en Single Source of Truth, så I sikrer, at jeres produktdata altid er opdateret på webshoppen.

Vi har udviklet PIMpilot, der netop håndterer integrationen fra et hvilket som helst PIM-system til Prestashop. 

Læs mere om PIMpilot