Adobe Commerce & Magento
Magento/Adobe Commerce giver adgang til markedets mest avancerede e-handelsplatform, der kan opfylde jeres behov og hjælpe jer med at realisere jeres webshop-drømme.
Magento og Adobe Commerce tilbyder fleksible, skalerbare og stærkt tilpasselige løsninger, der imødekommer både mindre nicheforretninger og store internationale e-commerce-virksomheder. Med en Magento webshop kan I få en løsning, der passer præcist til jeres behov.
Hvad er Magento?
Magento er kendt for at være en kraftfuld og fleksibel open-source e-handelsplatform. Magento er en af de mest anvendte webshopløsninger globalt og bruges af tusindvis af virksomheder. Platformen er udviklet med fleksibilitet og skalerbarhed i centrum – ideel til virksomheder med behov for at tilpasse deres webshop præcist efter virksomhedens krav.
En Magento webshop er særligt velegnet til virksomheder med et komplekst produktkatalog, behov for flere sprog og valutaer samt integration til forretningssystemer (ERP, PIM, CRM m.v.).

Magentos historie
Magento har tidligere været udbudt i to udgaver; Magento Enterprise Edition (EE) og Magento Community Edition (CE). I dag, hvor Adobe har opkøbt Magento, er Magento CE blevet til Magento Open Source (også kendt som Magento 2), mens Magento EE er blevet til Adobe Commerce.
Adobe valgte at ændre navnet fra Magento CE til Magento Open Source for at tydeliggøre, at deres open source-udgave fortsat er tilgængelig for alle virksomheder og udviklere uden licensomkostninger eller begrænsninger. Magento 2 introducerer flere forbedringer og nye funktioner i forhold til den tidligere version, hvilket giver en mere avanceret og brugervenlig oplevelse for webshop-ejere.
Hos itpilot har vi primært udviklet webshops i dét, der tidligere hed Magento Community Edition, da dette er den licensfrie udgave, og vores udviklere kan derfor selv tilpasse funktionerne til vores kunders behov. Derfor fortsætter vi naturligvis også med at udvikle løsninger i Magento Open Source/Magento 2.
Hvad er Adobe Commerce?
Efter Adobe opkøbte Magento i 2018, lancerede de i 2019 Adobe Commerce, som erstatter Magento Enterprise Edition (EE), og dermed er Adobe Commerce er den kommercielle version af Magento – udviklet og ejet af Adobe.
Her får I samme fleksible kernefunktionalitet som i Magento Open Source, men med en række ekstra funktioner og fordele målrettet større virksomheder og B2B-handel, herunder Live Search, komplette B2B-redskaber og -funktioner, integrerede analyseværktøjer m.v.
Adobe Commerce er en SaaS-løsning, og derfor er der også forbundet nogle licensomkostninger med denne webshop-løsning. Licensomkostningerne varierer fra webshop til webshop og er blandt andet baseret på webshoppens årlige omsætning samt jeres specifikke krav og behov.
For mere detaljeret information om licensomkostninger og fordele ved Adobe Commerce,
kontakt os eller
læs mere på Adobe's officielle hjemmeside.
Hvad skal I vælge?
Det kan være svært at finde ud af hvilken løsning, der er den bedste til jeres webshop. Det afhænger i høj grad af jeres behov og krav til webshoppen samt jeres budget. Derfor har vi lavet en kort sammenligning mellem Magento 2/Magento Open Source og Adobe Commerce herunder.
Magento Open Source
Open source
Magento er en open-source platform, hvilket betyder, at det er gratis at bruge, og som I kan tilpasse efter jeres behov og ønsker. I har adgang til et stort udvalg af udvidelser via Magento Marketplace, lige som I kan udvikle dine egne tilpasninger og udvidelser efter behov.
Ingen licensomkostninger
Magento Open Source er en omkostningsfri løsning, der giver jer fuld kontrol over webshoppen, da I selv står for hostingen. Dette betyder, at I ikke behøver at bekymre jer om licensomkostninger og samtidig har mulighed for at tilpasse og administrere jeres webshop helt efter jeres behov og præferencer.
Adgang til basisfunktioner
Med Magento Open Source får I adgang til en lang række basisfunktioner, herunder også sikkerhedsfunktioner. Selvom der er et solid grundlag, kan der være begrænsninger i forhold til visse integrationer. Dog kan I udvikle tilpassede integrationer og moduler til systemet.
Mulighed for tredjepartsintegrationer
I har mulighed for at integrere jeres Magento Open Source-webshop med en lang række af tredjepartsapplikationer og -værktøjer, herunder forskellige analyseværktøjer og andre nyttige funktioner.
Community support
Som bruger af Magento Open Source har I adgang til et stort community af udviklere og eksperter. Selvom der ikke tilbydes officiel teknisk support, kan I få hjælp fra Magento Community eller søge assistance hos professionelle samarbejdspartnere som os.
Adobe Commerce
Komplet pakkeløsning
Adobe Commerce er en omfattende e-handelsplatform med avancerede funktioner, der kan integreres med andre Adobe-tjenester. Denne integration muliggør forbedret personalisering af webshoppen samt en dybere forståelse af både kunder og forretningsprocesser.
SaaS-løsning
Adobe Commerce er en SaaS-løsning, hvilket betyder, at der skal betales en licensafgift for at bruge platformen. Prisen varierer og er typisk baseret på en procentdel af din webshops årlige omsætning. Som følge heraf har du ikke behov for at håndtere hosting eller vedligeholdelse af systemet, da dette håndteres af Adobe.
Alle basis-moduler – & mere til
Adobe Commerce leveres med alle de grundlæggende moduler, som også er en del af Magento Open Source. Derudover tilbyder platformen en bred vifte af avancerede moduler og funktioner, der kan tilpasses efter jeres specifikke behov.
Avancerede, integrerede moduler
Med Adobe Commerce får I adgang til avancerede og integrerede moduler, der kan hjælpe med alt fra markedsføring og salg til lagerstyring og kundeservice. Disse moduler er designet til at optimere e-handelsoplevelsen og øge webshoppens effektivitet.
Officiel support
Adobe Commerce tilbyder 24/7 officiel support, hvor I kan få hjælp til tekniske spørgsmål, onboarding, og andre udfordringer, I kan støde på. Med denne dedikerede support er I sikret professionel hjælp, når I har brug for det.
Magento 2 eller Adobe Commerce?
Magento 2 er den moderne version af Magento og udgør fundamentet for både Open Source og Adobe Commerce. Det betyder, at I i bund og grund vælger mellem:
- Magento Open Source: Frihed, fleksibilitet og lavere omkostninger – men større ansvar for hosting og vedligeholdelse.
Generelt er Magento Open Source/Magento 2 velegnet til mindre og mellemstore virksomheder med strammere budgetter. Mens udviklingsomkostningerne kan være betydelige afhængigt af kompleksiteten af jeres behov, vil driftsomkostningerne ofte være lavere sammenlignet med Adobe Commerce. - Adobe Commerce: Avancerede funktioner, cloud-hosting og support – men med en licenspris og mindre kontrol.
Adobe Commerce er oftest velegnet til store virksomheder eller virksomheder der har komplekse krav til deres webshop. Selvom licensomkostningerne og initialomkostningerne er højere end Magento 2, tilbyder Adobe Commerce et bredere udvalg af funktioner og AI-baserede værktøjer, der kan hjælpe med at skabe en mere avanceret og personaliseret e-handelsoplevelse.
Valget afhænger altså i høj grad af jeres forretningskrav, interne kompetencer og budget.
Fordele ved en Magento webshop
Når I vælger at udvikle en Magento webshop, får I adgang til en række fordele, der kan styrke jeres online forretning:
- Fleksibel arkitektur, der kan tilpasses enhver forretningsmodel
- Skalerbarhed, så platformen vokser i takt med jeres forretning
- Multisprog og multivaluta til internationale webshops
- Stort udvalg af moduler og integrationer
- Open Source, der giver frihed og kontrol
- Stærkt udviklermiljø og et globalt community
- SEO-venlig struktur, som hjælper jer højere op i søgeresultaterne
Sådan udvikler vi Magento webshops
Hos itpilot hjælper vi jer hele vejen – fra den indledende afklaring til en færdig, velfungerende Magento webshop. Vores proces er transparent, og vi værdsætter et tæt samarbejde:
1
Analyse og rådgivning
Vi sætter os ind i jeres forretning, mål og behov.
2
Valg af platform
Vi hjælper jer med at vælge mellem Magento Open Source og Adobe Commerce (eller en anden platform).
3
Design og UX
Brugeroplevelsen optimeres med fokus på konvertering.
4
Udvikling og integrationer
Vi udvikler løsningen, skræddersyet til jeres behov.
5
Test og lancering
Grundig test sikrer kvalitet før launch.
6
Support og videreudvikling
Vi bliver ved med at optimere jeres webshop efter lancering.
Er en Magento webshop den rette løsning for jer?
Magento er ikke for alle – og det er en styrke. Det er en platform, der især kommer til sin ret, når I har:
- Et stort og/eller komplekst produktkatalog
- Behov for integrationer til andre systemer (PIM, ERP, CRM mv.)
- Ambitioner om internationalisering eller flere shops i samme løsning
- Ønsker om høj grad af tilpasning og fleksibilitet
- Et budget, der matcher ambitionsniveauet
Er I en mindre virksomhed med et enkelt produktsortiment og behov for en hurtig go-to-market løsning, kan en anden platform være mere passende, fx WooCommerce, Prestashop eller Shopify. Men hvis I sigter efter vækst og har brug for en teknisk solid løsning – så er Magento (eller Adobe Commerce) et oplagt valg.
Relaterede cases
itpilot har stor erfaring med Magento og udvikler webshops, der kan håndtere store produktkataloger og komplekse handelsbehov. Vi sikrer høj performance, skalerbarhed og en brugervenlig købsoplevelse – uanset om I driver en nichebutik eller en international e-commerce platform.