Jafo
Jafo, der er en del af den svenske VVS-koncern BLS Industries,
er kendt for deres solide og innovative løsninger inden for badeværelses- og
afløbssystemer. Jafo havde et behov for at opgradere deres online
tilstedeværelse og gøre deres produktportefølje nemt tilgængelig for deres
kunder. Derfor ville de gerne implementere en løsning, som de andre BLS
Industries-brands, Unidrain og Purus, har fået implementeret: en ny hjemmeside
med integration til deres PIM-system - dog med justeringer til Jafo’s specifikke
behov.
En fremtidssikret platform
Jafo havde brug for en ny digital platform, hvor de kan præsentere hele deres produktkatalog uden en egentlig e-handelsfunktion. For Jafo er målet ikke at sælge produkter direkte fra hjemmesiden, men at give deres kunder – professionelle installatører og VVS-specialister – nem adgang til detaljerede produktinformationer, tekniske specifikationer og manualer. Samtidig er det vigtigt for Jafo, at hjemmesiden er enkel at vedligeholde internt og kan skaleres til flere markeder. Jafo ønskede derfor en digital løsning, der kan centralisere deres data og sikre, at information om produkterne altid er korrekte og opdateret på tværs af alle kanaler.
En anden vigtig del af projektet var at sikre, at
hjemmesiden først blev lanceret til det svenske marked, men med mulighed for at
tilføje flere sprog og markeder på sigt. Som hos deres søsterselskaber var der
fokus på at sikre en høj grad af brugervenlighed og designkvalitet, der
afspejler virksomhedens profil.
WordPress, WooCommerce og PIMpilot
Efter en grundig behovsafklaring med Jafo faldt valget på en løsning, der bygger videre på de erfaringer, vi har gjort os i de tidligere projekter for Purus og Unidrain.
Løsningen tager derfor udgangspunkt i WordPress som CMS-system kombineret med WooCommerce til produktpræsentation. Ved at anvende WooCommerce som grundlag for produktpræsentationerne, har Jafo fået et professionelt, online produktkatalog dog uden mulighed for direkte køb. Løsningen muliggør dog også, at Jafo på sigt kan udvide løsningen med en e-handelsfunktion.
En central del af løsningen er integrationen af PIMpilot, som er vores egenudviklede system til håndtering af produktdata mellem PIM-system og WordPress/WooCommerce. PIMpilot gør det muligt for Jafo at samle alle deres produktinformationer ét sted og sikre, at alle data på hjemmesiden altid er opdaterede og konsistente. Det betyder, at Jafo nu hurtigt og effektivt kan administrere og vedligeholde deres produktsortiment direkte fra deres PIM-system, samtidig med at systemet er skalerbart til fremtidige udvidelser.
Hjemmesiden blev i første omgang lanceret på det svenske
marked, men vi har forberedt platformen teknisk til udvidelser til flere sprog.
Det er med til at sikre, at Jafo er klædt på til international vækst, uden at
det kræver en større teknisk omstrukturering.
Daglig håndtering af løsningen
Et vigtigt aspekt i projektet var at sikre, at Jafo selv kan
håndtere og vedligeholde deres nye digitale platform. Derfor har Jafo også
modtaget træning samt skriftlige guides, der sikrer, at de selv kan håndtere de
daglige opgaver forbundet med hjemmesiden og datadistributionen fra
PIM-systemet.
Om PIMpilot
PIMpilot er en velafprøvet og pålidelig løsning, som allerede anvendes af flere virksomheder, bl.a. Purus og Unidrain, hvilket også gjorde det til et naturligt valg for Jafo. Med PIMpilot kan Jafo samle og administrere produktdata ét sted (PIM-systemet), hvorefter PIMpilot sørger for at distribuere disse produktdata på tværs af deres platforme – fra hjemmesider til kataloger og andre markedsføringskanaler.
Ved at bruge PIMpilot kan Jafo effektivt opdatere deres
produktinformationer og sikre, at alt indhold på hjemmesiden altid er opdateret
og præcist. PIMpilot har givet Jafo en fremtidssikret løsning, der ikke kun
opfylder deres nuværende behov, men også kan skaleres og tilpasses fremtidige
markedsudvidelser og nye krav.
Slutresultatet
Med lanceringen af Jafos nye hjemmeside har virksomheden nu
en stærk digital platform, der gør det nemt for deres kunder at finde de
informationer, de har brug for. Ved at anvende PIMpilot har vi sikret, at
hjemmesiden er fremtidssikret og nem at vedligeholde, hvilket giver Jafo
mulighed for at fokusere på deres kerneforretning og vækstplaner. Det næste
skridt for Jafo er at udvide hjemmesiden til flere markeder, og med den
fleksible løsning er de godt rustet til fremtiden.
Kunden udtaler
It has been a great collaboration from the start. The process has been simple, structured, and we have received great advise on how to improve different aspects of the site.
One of the challenges we faced was the fact that we were in the process of creating a new brand and communications platform at the same time. But with clear communication with the people at IT Pilot we found a good way to work around this and implement the new guidelines once it once it was ready.
Finally, our website is an important contact point and source of information for our customers and we are glad to have an updated site that is in line with Jafos vision going forward.
Johannes Walter • Marknadskommunikatör, Jafo AB
Vil I høre mere?
Vil I høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed med at udvikle en ny hjemmeside, webshop eller en integration til jeres PIM-system? Kontakt os og få en uforpligtende snak om jeres muligheder. Ring til os på 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi jer snarest muligt.