itpilot er Odoo-partner


itpilot er Odoo-partner  

itpilot er nu officiel Odoo-partner, og det åbner op for nye muligheder og værktøjer, der kan hjælpe både nye og eksisterende Odoo-brugere med at optimere deres forretningsprocesser og styrke deres digitale transformation.  

Hos itpilot hjælper vi virksomheder med digital transformation, og derfor kan Odoo være en interessant løsning for mange danske virksomheder. Med Odoo er det muligt at få en fleksibel ERP-løsning, der kan tilpasses en virksomheds specifikke behov takket være den app-baserede struktur.  

Hvad er Odoo?  

Odoo er kort fortalt et business management-system, som samler en lang række af de systemer, som en virksomhed typisk anvender. Det gælder fx ERP, CRM, salg, e-mailmarketing, hjemmeside og meget mere. Odoo samler med andre ord alle aktiviteter og systemer i én samlet løsning.  

Systemet er en fleksibel og brugervenlig løsning, der gør det til et interessant valg for mange virksomheder uanset størrelse og branche.  

Hvem er Odoo til?  

Odoo er et open source-system, som indeholder et bredt udvalg af forskellige standard apps. Derfor kan systemet også tilpasses til langt de fleste virksomheders behov uanset størrelse og branche. Der findes standard apps til hjemmesider og webshops, lagerstyring, salg, fakturering, regnskab, kontakter, CRM, POS og meget mere. Odoo kan dermed tilpasses til både service-, produktions-, engros-, e-handelsvirksomheder m.v. 

Hvad betyder partnerskabet for vores kunder?  

Fordi der er tale om et open source-system, kan vores dygtige udviklere også specialudvikle moduler, der løser jeres specifikke udfordringer og behov. Vi kan altså tilpasse, konfigurere og nyudvikle Odoo-moduler, så de passer til jeres forretningsprocesser, hvilket sikrer optimal effektivitet og funktionalitet. 

Har I andre it-systemer, der skal integreres med jeres Odoo-løsning, kan vi også hjælpe jer. Vores dygtige udviklere kan udvikle en løsning eller en integration, så I får mest muligt ud af Odoo samt jeres øvrige it-systemer.  

Vi tilbyder naturligvis også løbende support og vedligeholdelse af jeres Odoo-løsning, lige som vi kan rådgive jer om jeres muligheder.  

Hør mere om jeres muligheder  

Vil I høre mere om Odoo og jeres muligheder, er I meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak. Ring til Jannik på 35 90 06 09 eller klik "Jeg vil gerne kontaktes" herunder, hvis vi skal ringe jer op.  


Arkivér