Alternativer til Umbraco
Har I en Umbraco hjemmeside, men overvejer at skifte til et andet CMS?
Der kan være mange årsager til at udskifte jeres Umbraco hjemmeside til en hjemmeside udviklet i et andet CMS. Umbraco er særligt velegnet til komplekse websites, og måske har I ikke behov for alle de muligheder, som Umbraco giver.
Hvorfor udskifte Umbraco med et andet CMS?
Udover at Umbracos kompleksitet kan være en årsag til at skifte til et andet CMS, er der også en række andre faktorer, der kan spille ind.
Umbraco er ofte dyrere at vedligeholde og opdatere sammenlignet med andre CMS. Har I behov for en kompleks løsning, vil det ofte også være investeringen værd, men har I blot behov for et mere simpelt website, kan I let finde et billigere alternativ.
Det kan også være, at I har behov for en mere brugervenlig løsning, hvor I selv kan håndtere en større del af de muligheder, som et CMS giver jer.
Er I i tvivl om det er det rette for jer at udskifte jeres Umbraco hjemmeside med et andet CMS, er I velkommen til at tage os med på råd. Ring til os på tlf. +45 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen nederst på siden.
Umbraco vs. WordPress
En af de muligheder, I kan overveje, hvis I vil have udskiftet jeres Umbraco hjemmeside med en hjemmeside i et andet CMS er WordPress. WordPress er et af verdens mest populære CMS, og det er let at administrere indhold – særligt på mindre websites.
WordPress er i højere grad fokuseret på indholdsadministration, hvor Umbraco i stedet giver bedre mulighed for at opbygge skræddersyede løsninger fra bunden. Har I derfor behov en kompleks webapplikation er Umbraco det rette valg for jer. Har I derimod større behov for at skabe en indholdscentreret hjemmeside, vil WordPress sandsynligvis være et godt valg for jer.
Umbraco vs. Joomla
Joomla er en anden oplagt mulighed for jer. I forhold til funktionalitet og muligheder minder WordPress og Joomla om hinanden. Joomla er også kendt for sit brugervenlige administrationspanel, hvorfra indhold og brugere let kan opdateres.
Dog kræver Joomla lidt mere teknisk viden og kompetencer for at få hjemmesiden lige som man gerne vil have den – både i forhold til design og funktioner. Joomla kan derfor i mange tilfælde fungere som løsningen mellem WordPress og Umbraco.
Generelt om open source CMS
Uanset om din hjemmeside er udviklet i Umbraco, WordPress, Joomla eller et andet CMS, så er der nogle forhold, der er ens for dem alle. Et open source CMS har en offentligt tilgængelig kildekode. Det er det, der gør det muligt for udviklere at udvikle nye temaer og plugins til CMS’et. Det giver altså en masse muligheder i forhold til tilpasning af jeres open source-hjemmeside.
Når alle kan se kildekoden, er det også et interessant mål for hackere. Derfor udgives der løbende opdateringer til disse open source CMS – og derfor er det også vigtigt løbende at opdatere jeres CMS’ kildekode. Opdateringer indeholder nemlig ofte nye sikkerhedsforanstaltninger og fejlrettelser.
Har I brug for en professionel samarbejdspartner til at håndtere jeres CMS-opdateringer, så læs mere om vores sikkerheds- og opdateringsabonnement her.