App udvikling – fra idé til produkt


App udvikling – fra idé til produkt

Når I kontakter os med henblik på at få udviklet en app, er I sikret et professionelt projektforløb fra start til slut. Vi ved, at vores kunder kommer med forskellige udgangspunkter: Nogle har en konkret idé, mens andre allerede har en detaljeret kravspecifikation klar. Uanset hvor I befinder jer i processen, står vi klar til at hjælpe jer videre mod et færdigt produkt, der matcher jeres behov og mål.

Vores mange års erfaring med app udvikling betyder, at vi kan tilbyde professionel sparring og skræddersyede løsninger til netop jeres virksomhed.

Her får I et indblik i, hvordan et typisk projektforløb ser ud, og hvad I kan forvente, når I samarbejder med os. Der er ingen kunder og projekter, der er ens, og derfor kan faserne også variere alt efter jeres krav og ønsker til jeres nye app. For at skabe det bedst mulige samarbejde får I tilknyttet en fast projektleder, som er jeres direkte kontaktperson under hele projektet.

Fase 1: Idé & konceptualisering

I første fase skal vi sammen definere formålet med app’en. Det danner nemlig grundlaget for app’ens kernefunktioner og behov. Her er det særligt alle app’ens need to haves, der skal defineres. Det betyder ikke, at der ikke også er plads til nice to haves, men overvej eventuelt hvilke af disse, der skal integreres fra start, og hvilke, der kan blive tilføjet i en senere version.

I denne fase begynder vi også at skitsere app’ens design og diskuterer, hvilken type app der bedst opfylder jeres behov:

  • Native apps til iOS eller Android?
  • Begge platforme?
  • Eller en hybrid app?

Læs mere om de forskellige app typer her 

Fase 2: Kravspecifikation & projektplan

Når idé og koncept er på plads, kan vi udarbejde en detaljeret kravspecifikation og en projektplan, som giver jer et klart overblik over funktioner og features samt en realistisk tidsplan for udviklingsforløbet.

Kravspecifikationen sikrer, at alle er enige om projektets omfang, mens projektplanen giver jer en tydelig forståelse af, hvornår app’en forventes at være klar til lancering.

Har I allerede udarbejdet en kravspecifikation, når I kontakter os, tager vi udgangspunkt i denne, når der skal udarbejdes en projektplan. Vi gennemgår også kravspecifikationen med jer for at sikre, at alle aspekter er dækket ind – og for at sikre, at vi har en fælles forståelse for app’ens formål og funktioner.

Fase 3: Design

Designfasen handler om at skabe en app, der er intuitiv, visuelt tiltalende og afspejler jeres brand.

Vi kender best practices inden for UX (User Experience) og UI (User Interface). Kombineret med vores mangeårige erfaring med udvikling af apps, sørger vi for at I får en app med en klar og tydelig navigation samt et visuelt attraktivt layout, der tiltaler målgruppen, og som samtidig afspejler jeres brand.

Målet er en app, der ikke kun ser godt ud, men som også leverer en problemfri brugeroplevelse.

Fase 4: Udvikling

Når designet og funktionerne er defineret, begynder den tekniske udvikling. Vores erfarne programmører sørger for:

  • At udvikle app’en til de valgte platforme (iOS, Android eller begge).
  • Implementering af funktioner og design.
  • Implementering af eventuelle integrationer med andre systemer.

Ønsker I en backend-løsning til administration af app’en, kan vi også udvikle den.

Udviklingsfasens varighed varierer meget fra app til app. Simple apps er naturligvis hurtigere at udvikle end komplicerede apps, der skal have flere forskellige integrationer m.v.

Uanset app’ens kompleksitet sørger vi for at optimere app’ens performance, da dette har stor betydning for brugeroplevelsen. Derudover tester vi også løbende app’en, så fejl og mangler hurtigt opdages og rettes.

Fase 5: Test

Det er vigtigt for os, at app’en bliver testet grundigt. Derfor udfører vores programmører løbende tests gennem hele udviklingsforløbet og sikrer, at:

  • Fejl og mangler opdages og rettes hurtigt.
  • App’en fungerer ensartet på forskellige enheder og styresystemer.

Det er vigtigt for os, at jeres app bliver testet så bredt som muligt, så brugeroplevelsen er ensartet på tværs af forskellige enheder. Inden lancering får I desuden selv mulighed for at teste app’en og komme med feedback.

Fase 6: Lancering

Når app’en er færdigtestet, eventuelle fejl er blevet rettet, er det tid til lancering.

App’en skal udgives i App Store og/eller Google Play, og her er der nogle forskellige trin, der skal gennemføres, inden app’en sendes til godkendelse hos hhv. Apple og Google.

Der er med andre ord mange administrative opgaver forbundet med denne fase – det er ikke bare et tryk på en knap. Med vores ekspertise er I sikre på, at app’en kommer hurtigt gennem fasen og bliver godkendt, så I kan få app’en ud til jeres brugere.

Fase 7: Opfølgning & vedligehold

En lancering er kun starten. Efter app’en er ude, er det vigtigt at følge op på app’en og se, om og hvordan jeres brugere anvender app’en. Brugerne vil også løbende komme med feedback, og det er en rigtig god idé at lytte til den feedback og lave opdateringer med fejlrettelser eller med nye funktioner.

Har I en idé til en app?

Har I en idé til en app, eller er I klar til at tage næste skridt? Vi er her for at hjælpe jer med at gøre jeres idé til virkelighed. Kontakt os i dag på tlf. +45 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen – og lad os tage en uforpligtende snak om jeres app-projekt.

Når I samarbejder med os, får I:

  • Professionel rådgivning og sparring fra idé til færdigt produkt.
  • En løsning, der er skræddersyet til jeres virksomhed og brugere.
  • En tæt dialog og en fast projektleder, der sikrer, at I altid har overblik over projektet.

Vi har erfaring med både simple og komplekse apps og ved, hvordan vi skaber løsninger, der gør en forskel for jeres forretning.

Tags
Arkivér