Hvad koster det at lave en app?


Der er mange faktorer, der kan påvirke prisen på udvikling af en app.

Hvad koster det at lave en app?

Det er ikke let at svare på spørgsmålet ”Hvad koster det at lave en app?”

Det afhænger nemlig af rigtig mange forskellige faktorer. Der kan derfor også være meget store forskelle på, hvad to forskellige apps koster at få udviklet.

Derudover er det ikke kun et spørgsmål om, hvad det koster at udvikle en app. Når appen er lanceret, vil der typisk også være omkostninger forbundet med at vedligeholde appen og holde den i drift.

Prisestimater for udvikling af app

Hos itpilot har vi mange års erfaring med at udvikle apps. Derfor kan vi også hjælpe jer med at realisere jeres app-idé. Vi starter altid med en uforpligtende snak med jer samt evt. konceptfase, så vi sammen kan få defineret formålet med jeres app samt jeres ønsker og krav. Det hjælper os til bedre at kunne give jer en udviklingspris.

Prisen for app-udvikling kan variere meget. En meget simpel app kan måske udvikles for omkring 50.000 kr., mens en mere kompliceret app med mange funktioner koster fra 250.000 kr. og opefter.

Det er derfor ikke muligt at give et prisestimat, før vi kender mere til jeres ønsker og krav til en app. Det kan være i forhold til typen af app, funktionalitet, kompleksiteten, krav til design og brugeroplevelsen og endeligt også i forhold til vedligeholdelse og drift af appen. Disse faktorer, kan du læse mere om i de følgende afsnit.

Hvilken type app ønsker I at udvikle?

Inden app-udviklingen kan påbegyndes, skal der træffes en beslutning om, hvilken type app I ønsker at udvikle. Der findes nemlig flere forskellige typer af apps, fx native apps (udviklet til Android eller iOS), cross platform-/hybride apps (udviklet til både Android og iOS) eller progressive web apps. Valget af app-type vil afgøre hvilke teknologier, jeres app skal baseres på.

Læs mere om de forskellige app-typer her 

Funktionalitet & kompleksitet

Noget af det, som har en stor betydning for, hvad det koster at udvikle en app, er funktionalitet og kompleksitet. Jo mere en app skal kunne, jo dyrere er den også at udvikle. Nogle af de funktioner, der i høj grad er efterspurgte i apps er:

  • Brugerlogins
  • Databaseintegration
  • Integrationer med andre systemer og tjenester
  • Implementering af teknologier/enhedsfunktioner (herunder GPS, Bluetooth m.m.)
  • Push-notifikationer
  • Offline funktionalitet

Der er rigtig mange muligheder, som I kan implementere i jeres app. For at sikre, at I får den funktionalitet, I ønsker i jeres app, starter et app-udviklingssamarbejde hos itpilot med en konceptfase, hvor vi sammen finder frem til, hvad appens kernefunktioner er, hvilke features og funktioner, der er vigtige for brugerne m.m.

Design & brugeroplevelse

Selvom appens funktionalitet og kompleksitet har stor betydning for udviklingsprisen, kan design og brugeroplevelse også påvirke prisen. Et skræddersyet og interaktivt design vil være dyrere end et simpelt og minimalistisk design.

Når designet skal udvikles og brugeroplevelsen skal designes, er det en god idé at skabe nogle forskellige wireframes; altså hvad appens forskellige skærme skal indeholde, og hvordan brugerne bliver sendt fra en skærm til en anden. Her har antallet af forskellige skærme, som appen skal have, naturligvis også en betydning for prisen – jo flere skærme, jo længere udviklingsproces.

Derfor snakker vi også meget om brugeroplevelsen samt UI/UX-design. Når I skal have udviklet en app, er det vigtigt for jeres apps succes, at den er brugervenlig og intuitiv at bruge. Derudover kan det være en fordel, hvis den også er visuelt tiltalende.

Noget af det, der kan forbedre brugeroplevelsen, er animerede overgange og interaktive elementer. Dog vil dette påvirke udviklingstiden.

Husk også vedligeholdelse & opdateringer

Udviklingsarbejdet med appen stopper ikke nødvendigvis, når appen er lanceret. Langt de fleste apps kræver løbende vedligeholdelse og opdateringer for at sikre, at appen forbliver sikker og fungerer korrekt på tværs af enheder og operativsystemopdateringer.

Det er derfor vigtigt, at I husker, at der udover de direkte udviklingsomkostninger også vil være omkostninger til fejlrettelser, opdateringer og forbedringer, herunder også udvikling af ny funktionalitet.

Derudover vil der også være omkostninger til den daglige drift. Det dækker fx over hosting og servere, sikkerhedsforanstaltninger, licenser og abonnementer, marketing m.v.

Læg et budget for app-udvikling


Selvom det ikke er muligt at give en fast pris på udvikling af en app, er det en god idé at lægge et budget for appen. Allerede tidligt i et samarbejde med itpilot, vil vi give jer et prisestimat baseret på konceptfasen og evt. en kravspecifikation, så I kender udviklingsomkostninger.

Når I lægger et budget for jeres app, bør det indeholde følgende:
  • Udviklingsomkostninger (frontend og backend)
  • Designomkostninger
  • Hosting og servere
  • Licenser og abonnementer
  • Vedligeholdelse og fejlrettelser
  • Videreudvikling
  • Evt. markedsføring

Vil I have en pris på app-udvikling?

Er I klar til at tage det næste skridt og få udviklet jeres app? Hos itpilot står vores erfarne team klar til at hjælpe jer gennem hele processen – fra idé og koncept til færdig app.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, og lad os finde den bedste løsning til jeres projekt. Sammen kan vi skabe en app, der gør en forskel for jeres virksomhed og jeres brugere. Ring til os på tlf. +45 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.

Arkiver