Kongsdal Bådelaug


Sikker opgradering fra Joomla 3 til Joomla 4

Kongsdal Bådelaug


Kongsdal Bådelaug henvendte sig til itpilot for at få opgraderet deres hjemmeside fra Joomla 3 til Joomla 4. Denne opgradering er det, der også kaldes en migration, da der ikke er en mulighed for direkte at opdatere fra version 3.


Hjemmesidesikkerheden i fokus


For Kongsdal Bådelaug var det vigtigt at få opgraderet deres hjemmeside til Joomla 4 – særligt af sikkerhedsmæssige årsager. Kongsdal Bådelaug har nemlig et medlemssystem, som sender data til hjemmesiden. Det er kun medlemmer, som er logget ind, der skal have adgang til denne data, og derfor var en opgradering til Joomla 4 også nødvendig for at opretholde sikkerheden.

Udover det sikkerhedsmæssige aspekt, har Kongsdal Bådelaug også fået en række andre fordele og muligheder efter opgraderingen til Joomla 4. Joomla 4 har nemlig en bedre performance og indlæsningshastighed samt et forbedret administrationspanel.


Fremtidssikring af hjemmesiden


Opgraderingen til Joomla 4 er første skridt mod en mere fremtidssikret Joomla-hjemmeside. Joomla 4 stiller krav til nyere teknologier end den tidligere version – fx kræver Joomla 4 at man anvender PHP 7 (eller nyere), hvor Joomla 3 blot kræver minimum PHP 5.3. Derudover har Joomla 4 en Bootstrap 4-integration, som blandt andet giver bedre muligheder i forhold til responsivitet samt mobilvenlighed sammenlignet med Joomla 3’s Bootstrap 2.


Sikker opgradering i udviklingsmiljø


Opgraderingen til Joomla 4 skete i vores sikre udviklingsmiljø, hvor plugins og skabeloner blev opdateret eller udskiftet, så alle hjemmesidens elementer, funktioner og kald er kompatible med de nye teknologier, som Joomla 4 er bygget på. Dermed har det været muligt at sikre, at hjemmesiden fungerer optimalt, inden den blev lagt online igen på www.kongsdal-baadelaug.dk.

Arkivér