Vælg den bedste webshop løsning til jeres virksomhed


Det kan være svært at finde ud af, hvilken webshop løsning der er den bedste til jeres behov. Læs her, hvad nogle af de mest populære webshopsystemer kan - og få hjælp til at finde den bedste løsning til jeres virksomhed.

Vælg den bedste webshop løsning til jeres virksomhed


Det kan være svært at finde ud af, hvilken webshop løsning, der er den bedste til lige præcis jeres virksomhed. Der findes et hav af forskellige muligheder – både open source og hosted løsninger.

I dette blogindlæg kan I blive klogere på, hvad de forskellige webshop systemer kan – og måske bliver I også afklaret med, hvad I skal vælge.

Er I stadig i tvivl efter, at have læst dette blogindlæg, så kontakt os. Vi har mange års erfaring med udvikling af webshops i forskellige CMS og for forskellige virksomheder, så vi kan også vejlede og rådgive jer til at vælge den helt rette webshop løsning.


Kontakt os



Hvilke webshop funktioner, har I behov for?


Inden I giver jer i kast med at få udviklet en ny webshop, er det vigtigt, at I er afklaret med, hvilke webshop funktioner, I har behov for.

Sælger I B2B eller B2C? Er der behov for at sælge variable produkter, hvor kunden kan vælge mellem forskellige produktattributter? Skal kunderne have mulighed for at lave en favoritliste? Skal priser og rabataftaler/-koder differentieres alt efter kundetypen? Skal der automatisk gives mængderabat? Skal webshoppen håndtere forskellige sprog og valuta?

Ovenstående er blot et lille udvalg af de spørgsmål, I kan stille jer selv, inden I vælger, hvilket webshopsystem, jeres webshop skal udvikles i. Vi har samlet en liste over nogle af de mest populære webshop funktioner, som måske også er interessant for jeres virksomhed og webshop:


  • Brugerregistrering & Kundelogin
  • Ordrehistorik
  • Genbestil tidligere ordrer
  • Download faktura
  • Differentierede priser efter kundetype
  • Favoritlister
  • Produktsider med produktvideoer, datablade, produktbeskrivelser, valg mellem forskellige produktattributter m.m.
  • Variable produkter (forskellige produktattributter)
  • Abonnementsprodukter
  • Produktanmeldelser 
  • Mængdeberegner
  • Rabatkampagner
    • Mængderabat (køb 5 - spar 5%, køb 10 - spar 10% osv.)
    • Køb 3, betal for 2
    • 20% rabat på varer i kategori
    • Tidsindstillede rabatter
  • Produktanbefalinger
    • Andre købte også
    • Relaterede produkter
    • Dette produkt passer godt sammen med...
    • Fordi du tidligere har købt...
  • Mulighed for at gennemføre køb uden login
  • Intelligent søgefunktion
  • Live chat (kundeservice)
  • Sprog
  • Valuta
  • Betalingsmuligheder:
    • Kreditkort
    • MobilePay
    • Viabill
    • Faktura
    • Betaling ved afhentning
  • Blog & nyheder
  • Integrationer til fx
    • ERP
    • Økonomisystem
    • PIM
    • CRM
    • Fragtløsning
  • Salgsanalyseværktøjer

Ovenstående liste er blot til inspiration. Der er mulighed for mange andre funktioner også – det er kun jeres fantasi, der sætter grænsen. Har I et ønske til en funktion, der ikke står på listen, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er sikre på, at vi nok skal finde en god løsning til jer.


Integrationer til webshops


Når I har en webshop, kan I automatisere en lang række manuelle arbejdsprocesser gennem systemintegrationer. Disse integrationer sørger for at sende data til de relevante systemer, så I ikke selv skal opdatere denne data manuelt. Det er både tidsbesparende, og samtidig mindsker I risikoen for fejlindstastninger.

Nogle af de mest oplagte integrationer for en webshop er til ERP-systemet, økonomisystemet (fx C5), PIM-systemet, CRM-systemet, fragtsystemet, Business Intelligence-platformen, e-mailmarketingsystemet, logistiksystemet, DAM-systemet, POS-systemet m.v.

Hos itpilot brænder vi for at styrke digitaliseringen i virksomheder – og det gør vi i høj grad gennem forskellige system integrationer. Integrationer bidrager bl.a. til automatisering af arbejdsprocesser, så I kan fokusere på jeres kerneforretning i stedet. Læs mere om systemintegrationer her.


Webshop med integration til C5


Rigtig mange webshops efterspørger en integration til C5, og det kan vi godt forstå. Mange virksomheder anvender nemlig Microsoft Dynamics C5 som deres økonomi-/regnskabsprogram. Derfor kan vores dygtige udviklere også hjælpe jer med at få en integration fra jeres webshop til C5 – eller til andre økonomiprogrammer eller ERP-systemer.


Webshop PIM


Har I et PIM-system, eller overvejer I at implementere et PIM-system, skal dette selvfølgelig også integreres med jeres webshop. Ved at integrere jeres PIM-system med jeres webshop, sikrer I, at jeres produktdata altid er opdaterede og korrekte på jeres webshop.

Der er mange fordele ved at integrere et PIM-system med webshoppen – I får blandt andet frigivet en masse tid, som I ellers ville have brugt på manuelle opdateringer af produkterne på webshoppen.

Netop til at håndtere integrationen mellem jeres PIM-system og webshop, har vi udviklet PIMpilot. PIMpilot er en unik cloudbaseret softwareapplikation, som sikrer en hurtig og korrekt distribution af jeres produktdata til jeres webshop – og til jeres øvrige, relevante it-systemer. Læs mere om PIMpilot her.


Hvilke webshop løsninger kan I vælge mellem?


Når I er afklaret med, hvilke funktioner og evt. integrationer, jeres webshop skal have, kan vi kigge på, hvilke webshop løsninger, der kan være interessante for jer. Der findes et stort udvalg af både open source-webshops samt hosted webshops.

Vælger I en hosted webshop, får I en løsning, hvor I er begrænset til de muligheder, som udbyderen stiller til rådighed. Eksempler på hosted webshop løsninger er Shopify, Dandomain, ScanNet m.fl.

Fælles for disse hosted løsninger er, at I betaler en fast månedlig pris for at have shoppen – og så er I bundet til denne udbyder. Ønsker I ikke at være bundet til én udbyder, skal I i stedet vælge en open source løsning.

Med en open source webshop får I en løsning, hvor I ejer jeres egen webshop. Dermed kan I let flytte jeres webshopløsning til et andet webhotel eller til et andet webbureau, hvis I ønsker det på et tidspunkt.

Derudover kan I med en open source webshop få specialudviklet løsninger, der passer til lige præcis jeres ønsker og behov. Vores webshop udviklere kan udvikle løsninger, der lever op til jeres krav, og som løser et behov. Eksempler på open source webshops er Prestashop, Magento/Adobe Commerce og WooCommerce (WordPress).


Shopify webshop


Shopify er blevet et populært valg, når det gælder hosted webshopløsninger. Shopify tilbyder nemlig en all-in-one løsning, så I får både hosting, CMS, ordresystem, CRM, betalingsmuligheder m.m.

Som det er med alle hosted webshop løsninger, har Shopify også sine begrænsninger i tilpasningsmulighederne. Det gælder både i forhold til design, men også i forhold til webshop funktioner. Det skal dog også nævnes, at der er et stort udvalg af apps til Shopify, så det kan sagtens være, at disse apps løser jeres behov.

Der er selvfølgelig også fordele ved at vælge Shopify. Shopify er nemlig et meget brugervenligt system, og så får I alt samlet i ét system.

Læs mere om Shopify her.

Vil I høre mere om en Shopify webshop kan være noget for jer, så kontakt os.


Prestashop webshop


Prestashop er en open source webshop løsning, der er udviklet med 100% fokus på e-handel. Derfor er Prestashop også et godt valg for mange virksomheder, der ikke har behov for et stort contentunivers på deres hjemmeside/webshop.

Fordi Prestashop er open source, får I også rigtig mange muligheder i forbindelse med tilpasning af jeres webshop – både i forhold til design samt funktioner. Derudover er Prestashop bygget med henblik på, at det skal være let at skalere sin webshop over tid.

Vores dygtige Prestashop udviklere vil også kunne hjælpe med at få udviklet tilpasset funktionalitet eller med at modificere et eksisterende plugin, så det løser jeres udfordring.

Der kan selvfølgelig også være nogle ulemper for jer, hvis I vælger Prestashop. Det er det særligt, hvis I gerne selv vil have mulighed for at udvikle videre på webshoppen – så kræver det teknisk viden og kompetencer. En Prestashop webshop er derfor ikke nødvendigvis den bedste løsning for jer, der også gerne selv vil kunne udvikle videre uafhængigt af vores (eller andre) Prestashop udviklere.

Læs mere om Prestashop her.

Vil I høre mere om en Prestashop webshop kan være noget for jer, så kontakt os.


Magento webshop (Adobe Commerce)


Magento – eller Adobe Commerce, som de hedder i dag – er en af de helt tunge drenge i klassen. Magento/Adobe Commerce giver jer rigtig mange funktioner og er et fleksibelt system, hvilket betyder, at I vil kunne få lige den webshop, som I drømmer om.

Magento/Adobe Commerce er open source, så findes der ikke allerede en løsning, der passer til jeres ønsker, vil vores dygtige Magento udviklere kunne hjælpe jer. Lige som med Prestashop vil I få et utroligt fleksibelt system, som også kan følge med jeres vækst.

De største ulemper ved Magento/Adobe Commerce er, at det er et tungt system, som kræver meget teknisk viden at udvikle og holde opdateret. Derudover kræver systemet mange ressourcer, hvilket også stiller større krav til jeres webhotel.

Magento bliver faktisk ofte omtalt som den bedste webshop løsning, der findes – og der er noget om snakken, alt efter jeres virksomheds og webshops størrelse. Har I behov for en stor webshop med mange (og komplekse) produkter, kan Magento/Adobe Commerce være det helt rette valg for jer. I skal dog også være forberedte på, at Magento også er forbundet med større omkostninger – både i forhold til udvikling samt drift og vedligehold. Til gengæld kan Magento håndtere alle de ønsker I end måtte have – store som små.

Læs mere om Magento/Adobe Commerce her.

Vil I høre mere om en Magento webshop kan være noget for jer, så kontakt os.


WooCommerce webshop


WooCommerce er i sig selv ikke en webshop løsning lige som de førnævnte. Faktisk er WooCommerce et e-handelsplugin til WordPress, som gør det muligt for jer at tilføje en webshopsektion til jeres eksisterende WordPress-hjemmeside. Netop fordi WordPress er så udbredt og populært, er der også rigtig mange virksomheder, der vælger at udvikle deres webshop i WooCommerce.

WooCommerce er (lige som WordPress) open source, så det er muligt for jer, at få tilpasset shoppen lige som I gerne vil have den. Det kan gøres gennem eksistende plugins eller ved hjælp af vores WordPress/WooCommerce udviklere.

For at få en WooCommerce webshop, kræver det, at I har en WordPress-hjemmeside. Det betyder også, at en WooCommerce webshop ikke er et 100% e-handelssystem lige som Shopify, Prestashop eller Magento. Derfor kan I også risikere at støde ind i nogle udfordringer undervejs – særligt, hvis jeres webshop vækster meget, og I får et stigende antal varer.

WooCommerce kan dog være den ideelle løsning for mange virksomheder, især for dem, der allerede har et WordPress website, og som har et begrænset antal produkter.

Læs mere om WooCommerce her.

Vil I høre mere om en WooCommerce webshop kan være noget for jer, så kontakt os.


Andre webshop løsninger


Der findes, som tidligere skrevet, mange forskellige muligheder, når det gælder webshopløsninger. Nogle er open source, andre er hosted løsninger. Hvad der passer bedst til jeres virksomhed, kommer an på jeres behov og ønsker.

Nogen vil helst gerne selv kunne udvikle og vedligeholde webshoppen – så er en hosted webshop måske den bedste løsning. Andre har mere komplekse behov eller større krav til design og funktionalitet – de får måske det bedste resultat med en open source løsning.

Jo flere muligheder der er, jo sværere er det ofte også at finde ud af, hvilken løsning man skal vælge. Hos itpilot har vi mange års erfaring med udvikling af webshops til både store og små virksomheder, og vi kan derfor også rådgive jer om, hvad der er den bedste løsning for jer.

For at kunne rådgive og vejlede jer bedst muligt, er det en fordel, hvis I allerede er afklaret med, hvilke funktioner I ikke kan undvære på webshoppen. Vi ved af erfaring, at der løbende også kommer nye ønsker til i løbet af en udviklingsfase – de ønsker tager vi selvfølgelig også hånd om. Det er med til at sikre, at I får lige præcis den webshop, som I drømmer om.

Har I fået øjene op for en webshopløsning, som vi ikke har beskrevet i dette indlæg, kan vi stadig rådgive jer om, hvorvidt det er den bedste webshop løsning for jer.


Kontakt os


WooCommerce vs. Shopify


WooCommerco og Shopify er meget forskellige fra hinanden. Shopify er et dedikeret e-handelssystem, som er udviklet som en hosted løsning, hvorimod WooCommerce er open source, og er et plugin til WordPress. Derfor byder de to webshop løsninger også på vidt forskellige muligheder.

Fordi Shopify er udviklet som en e-handelsplatform, får I også rigtig mange webshop funktioner foræret. Disse kan også lade sig gøre i WooCommerce, men her vil det dog oftest kræve tilføjelser af ekstra plugins. Dog har WooCommerce langt flere plugins at vælge mellem, når der skal tilføjes nye funktioner sammenlignet med Shopifys apps. Derudover kan vores WordPress udviklere specialudvikle løsninger til WooCommerce webshops, hvis der ikke allerede er et plugin, der lever op til jeres ønsker og krav.

Vælger I en Shopify-løsning, er I bundet til Shopify’s prisstruktur. Det gælder både i forhold til den pakkeløsning, I vælger, samt til deres gebyrer for transaktioner.

Vælger I i stedet WooCommerce, slipper I ikke for at betale transaktionsgebyrer, men I har frihed til at vælge, hvilken udbyder, I vil have. Derudover er der ingen omkostninger forbundet i WordPress/WooCommerce i sig selv – I skal dog have et webhotel. Også her har I frihed til at vælge udbyderen, og I kan også vælge at skifte udbyder på et senere tidspunkt uden at skulle bygge webshoppen forfra.

Der er fordele og ulemper ved begge systemer. Den bedste webshop løsning for jer afhænger derfor af, hvilke krav I stiller til jeres webshop. Ønsker I at have en mindre webshop samt et contentunivers, vil WordPress/WooCommerce med stor sandsynlighed være det rette valg for jer. Ønsker I derimod en webshop løsning, hvor I selv kan udvikle videre og tilføje ny funktionalitet, er Shopify sandsynligvis det rette valg for jer.

Vi har stor erfaring med både WooCommerce og Shopify, så tag os med på råd, når I skal vælge jeres webshop løsning. Kontakt os.


Prestashop vs. Shopify


Prestashop og Shopify er begge udviklet som e-handelssystemer. Forskellen i de to systemer er først og fremmest, at Prestashop er open source, mens Shopify er en hosted løsning. Prismæssigt vil det derfor være samme sammenligning som for WooCommerce vs. Shopify.

Lige som med WooCommerce giver Prestashop flere muligheder for tilpasning af layout og funktioner sammenlignet med Shopify. Dog vil Prestashop kræve mere teknisk viden for at kunne udvikle og vedligeholde webshoppen.

Har I blot behov for en standard webshop, hvor I stiller jer tilfreds med de skabeloner og apps, der findes, kan Shopify være en god løsning for jer. Stiller I derimod større krav til udseende og funktioner, kan Prestashop være den bedste løsning for jer. Hvis der ikke er et plugin eller app, der kan løse en specifik opgave, kan vores programmører udvikle en løsning til Prestashop.

Prestashop og Shopify er to stærke webshop løsninger, så om I skal vælge det ene eller det andet afhænger i høj grad af jeres behov for selv at kunne håndtere (mindre) udviklingsopgaver på sigt samt jeres økonomi og budget. Med Shopify får I et fast månedligt abonnement for løsningen (og apps), hvor I med Prestashop vil have den største omkostning i forbindelse med udviklingen. Derefter vil det primært være omkostninger til webhotellet, I skal betale for.

Vi har stor erfaring med både Prestashop og Shopify, så tag os med på råd, når I skal vælge jeres webshop løsning. Kontakt os.


Prestashop vs. WooCommerce


Selvom Prestashop og WooCommerce begge er open source, adskiller de sig meget fra hinanden. Som tidligere beskrevet er WooCommerce et plugin til WordPress, og derfor er WooCommerce ikke et dedikeret e-handelssystem, lige som Prestashop er.

Ved begge webshop løsninger er der rig mulighed for at tilpasse layout og design, lige som der findes mange forskellige plugins, der kan udbygge funktionerne på webshoppen. Begge webshop løsninger kræver lidt teknisk kendskab at udvikle, men når først webshoppen kører, vil I let kunne håndterer ordrer og alt, hvad der dertil hører, uanset om I vælger Prestashop eller WooCommerce.

Om I skal vælge WooCommerce eller Prestashop afhænger derfor i høj grad af, hvordan jeres hjemmeside/webshop skal fungere. Har I fokus på e-handel, og er webshoppen den absolut bærende del, kan Prestashop være den bedste løsning for jer.

Hvis jeres hjemmeside derimod er meget mere end ”bare en webshop”, kan WooCommerce være den rette løsning for jer. WordPress/WooCommerce er ideelt til også at opbygge et contentunivers. Ønsker I derfor at have blogindlæg eller statiske sider om jeres øvrige ydelser, er WordPress udviklet til at håndtere dette.

Vi har stor erfaring med både Prestashop og WooCommerce, så tag os med på råd, når I skal vælge jeres webshop løsning. Kontakt os.


Skal vi hjælpe jer med at få den rette webshopløsning?


Hos itpilot har vi mange års erfaring med at udvikle webshops. Vi kan hjælpe med at udvikle den rette løsning til jeres virksomhed, uanset om I sælger B2B, B2C eller begge dele. Vi hjælper jer med at udvikle en løsning, der lever op til alle jeres krav og ønsker – også dem, der opstår undervejs i udviklingsfasen.

Vi har ikke én yndlings webshopplatform, som vi prøver at få jer til at vælge. Vi lytter i stedet til jeres behov og krav – og ud fra det rådgiver vi jer til hvilken platform, der bedst lever op til jeres behov. Vælger I en anden platform end den, vi anbefaler, lytter vi til jeres valg – og så hjælper vi jer selvfølgelig også med at få udviklet den løsning, som I drømmer om.

Kontakt os, hvis I vil have en uforpligtende snak om jeres muligheder. Ring til os på tlf. +45 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen.

Arkivér