Joomla 5 er kommet! Skal I opgradere?

Joomla 5 er kommet! Skal I opgradere?

Den 17. oktober 2023 blev Joomla 5.0 lanceret – og samme dag blev Joomla 4.4 lanceret. Det kan derfor skabe tvivl om, hvorvidt man skal opgradere til Joomla 5.0 eller Joomla 4.4.

Vi har her samlet et overblik over, hvad de to versioner indeholder, samt vores vurdering af, hvad I skal gøre med jeres Joomla-hjemmeside nu.

Hvad indeholder Joomla 4.4?

Joomla 4.4 har i sig selv ikke nogen nye features, men det betyder ikke, at versionen ikke er vigtig. Formålet med Joomla 4.4 er nemlig at gøre opgraderingen fra Joomla 4 til Joomla 5 lettere.

Der er stadig rigtig mange Joomla-hjemmesider, der kører på version 3, selvom supporteringen af denne version stoppede i august. Ifølge Joomlas Usage Statistics er det fortsat under 10% af alle Joomla-hjemmesider, der er opdateret til version 4.

Når I vil opgradere fra Joomla 3 til Joomla 4, er der tale om migrering. Derfor bør opgraderingen også ske i et udviklingsmiljø, hvor skabeloner, plugins m.v. gennemgås og testes i forbindelse med opgraderingen. På denne måde kan det sikres, at elementerne fortsat er kompatible med den nye Joomla-version samt php-version.

Hvad indeholder Joomla 5.0?

Joomla 5 er den nyeste hovedversion, som giver en lang række nye funktioner, forbedret sikkerhed samt forbedret kode. Nogle af de mest væsentlige ændringer, som Joomla 5 indeholder, er:

  • Schema.org integration
  • Optimeret kode
  • Forbedret User Interface
  • Dark Mode for administratorer
  • Forbedret sikkerhed
  • Kompatibilitet med moderne teknologier

Derudover stiller Joomla 5 krav til nyere PHP-versioner og MySQL m.v., hvilket giver en optimal performance. Derfor er det også vigtigt, at plugins og udvidelser er kompatibelt med de disse teknologier.

Med version 5 ønsker Joomla at ændre på kompleksiteten i at opgradere fra én hovedversion til en anden. Derfor har Joomla planer om, at der skal udgives en ny hovedversion hvert andet år, som det også er tilfældet med mange andre CMS. Ved at holde perioderne mellem hovedversionerne kortere, vil det også være begrænset, hvor mange og hvor store teknologiske udviklinger, der er sket mellem de to versioner – og dermed bliver det også lettere at opgradere til en ny hovedversion.

Med det sagt, så er det ikke ensbetydende med, at opgraderingen fra Joomla 4 til Joomla 5 er let. Derfor bør denne opgradering også ske i et udviklingsmiljø, lige som hvis I skal opgradere fra Joomla 3 til Joomla 4.

Skal I opgradere til Joomla 5.0?

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke, at I opgraderer til Joomla 5.0 med det samme. Til nye hovedversioner vil der oftest blive udgivet en opdatering efter kort tid med forskellige fejlrettelser.

Har I ikke allerede opgraderet til Joomla 4, anbefaler vi, at I får gjort dette først og fremmest. Som skrevet tidligere er udgivelsen af Joomla 4.4 et skridt på vejen til en lettere opgradering til Joomla 5.

Derudover er det også vigtigt at nævne, at Joomla 3 ikke længere supporteres. Det betyder, at denne version ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer eller nye funktioner og generelt ikke er tilpasset til de nyeste teknologier. Hvis I ønsker en sikker og stabil (og mere fremtidssikret) hjemmeside, bør I derfor opgradere til Joomla 4.

Hos itpilot har vi allerede hjulpet en lang række kunder med at opgradere til Joomla 4. Alle opgraderinger sker i vores udviklingsmiljø, så jeres nuværende hjemmeside ikke forstyrres mens opgraderingen står på – og så tester vi selvfølgelig også, at alt virker som det skal, inden den opgraderede version lægges online.

Skal vi hjælpe jer med at opgradere jeres Joomla-hjemmeside? Eller har I spørgsmål eller behov for rådgivning, så kontakt os allerede i dag. Ring til os på tlf. 87 25 07 87 eller udfyld kontaktformularen herunder.

DEL DETTE INDLÆG
ArkivEr